Magnolia


Magnolia om­fatter både stedsegrønne og løvfælden­de træer og buske. Den gruppe af magnolia der taber bladende blomstrer om foråret, inden bladene udvikles. De stedsegrønne blomstrer om sommeren og først på efteråret.  

Blomsterne er utroligt smukke på alle typer af magnolia, og de varierer i form. Eksempelvis har Magnolia stellata stjerneformede, hvide og velduftende blomster. Det er en god variant til små haver, da den kun bliver 150 cm høj. Tulipanmagnolia (tulipantræ) M x soulangeana har derimod sart- til mørke rosa skålformede blomster, der også fås i den opgraderet variant, Lennei, som har flere stammer og kan blive 8 meter høj og 20 cm i diameter, når det er fuldvoksent. 

Foruden de velkendte hvide, rosa og mørkelyserøde blomster, findes der også nuancer af gul som f.eks. M denudata yellow River, et kuppelformet smalt træ med cremefarvede/lysegule, skåleformede blomster, der passer godt til en lille beskyttet have.

Magnolia blomster normalt ikke de første par år, men nu findes der hybrider, der er dyrket, så de blomstrer tidligere og oven i købet får større og bedre blomster. Den velkendte stedsegrønne magnolia, Magnolia grandiflora, blomster således ikke før den er mindst 20 år gammel, men varianter som Goliath og Exmouth vil blomstre inden for 10 år, og disse blomster er værd at vente på.    

Sådan plantes magnolia

Magnolia er ikke nem at få til at gro, men den er den ekstra indsats værd. De foretrækker velgødet og veldrænet jord, der er let sur, selvom nogle varianter som f.eks. M soulangeana godt kan tåle kalk.

Magnolia bør plantes et solrigt sted, eller et sted hvor der er let skygge. Planterne er hårdføre, men det er vigtigt at undgå at plante dem et sted, hvor der kan være frost eller hvor det blæser, for det kan skade knopperne. Plant magnolia et stykke væk fra andre planter, så dens skønhed kan nydes fuldt ud. Et godt sted er tæt på en væg, da det giver beskyttelse.

Magnolia plantes om foråret og ikke for dybt, da de har et overfladisk rodsystem. Bland masser af kompost i plantehullet.

Vand meget i starten, især hvis det er meget tørt vejr. Hvert forår bør der gødes med kompost, hvor der tilsættes bladjord, hvis det er muligt, da det gør jordens PH-værdi mere sur.

Magnolia behøver ikke megen beskæring. Bare fjern uønskede og døde grene efter blomstringen.

Formering af magnolia

Magnoliaplanter kan formeres ved frø, men det tager lang tid at få dem til at vokse sig store, og det er heller ikke nemt at tage stiklinger. Den bedste metode er at aflægge skud om sommeren ved at tage en magnoliagren og bøje den ned i jorden og holde den på plads, evt. med en sten, så den slår rødder. Når de nye skud viser sig, kan man skille dem fra hovedplanten og udplante dem.

Art: Magnolia
Familie: Magnoliaceae