Løg


Sådan plantes løg

Løg trives i et varmt tempereret klima, og den optimal væksttemperatur er ca. 15-23oC. Det er en hårdfør plante, der formår at tilpasse sig kulde om nødvendigt.

Tidspunktet for at så løg afhænger af, hvad løgene skal bruges til. Et løg, som skal syltes, skal ikke sås på samme tid som et, der skal spises friskt. Det kan være vanskeligt for en nybegynder at dyrke løg fra frø. Det er ofte nemmere og desuden mere almindeligt at anvende stikløg. De kan plantes direkte mellem februar og marts. Placer stikløgene på rækker med 15-20 cm afstand mellem hvert sæt og med en afstand på 30 cm mellem hver række. Dybden bør være 0,5-1 cm.

Hvis du anvender frø, bør løgene sås i et såbed fra februar til marts og udplantes fra marts til april. Frøene kan også sås i september-november og udplantes fra oktober-december, hvilket afhænger af klimaet.

Frøplanterne er klar til at blive plantet ud, når de har udviklet 4-5 blade. Hvis du udplanter dine frøplanter om efteråret bør du plante dem lidt dybere, så rødderne er beskyttet mod koldere vejr. Forårs frøplanter kan sættes i små furer og kræver mindre beskyttelse. 

Jorden bør være meget porøs, let og ikke dyngvåd. Løg foretrækker jord med en lidt sur pH. Løg kræver meget gødning, specielt kalium - og fosforbaseret gødning. Inden såning forberedes jorden med gødning. Du skal gøde to gange mere med den samme gødning. Den første dosis tilsættes, når planten får 2-3 blade, og den sidste dosis tilsættes, når knolden er blevet større. Undgå grøn kompost da det kan gøre, at løget rådner.  

Løgplanten bør ikke vandes for meget, da den er følsom over for både overvanding og tør jord.

Hvornår du skal høste løg

Løg fås traditionelt i tre forskellige farver: Gul, rød og hvid. Løgplanten består af blomster, rødder, blade og et løg, som er det, der kan spises. Løg dyrkes som etårige planter og har en toårs cyklus. Blomsterne er hvidgule, men kan også være lyserøde og formet som en paraply.  

Løget består af flere saftige lag med en tynd hinde imellem hvert lag. Der er også en hinde yderst på løget, som binder skallen. 

Løget høstes om sommeren og om efteråret. Når bladene begynder at visne og blive brune og tørre, er det tid til at høste løget.

For at lagre løgene hen over vinteren placeres de i direkte sollys for at tørre. Derefter lægges de et tørt sted i 10-15 dage, og efterfølgende hænges de et tørt sted, hvor temperaturen er 3-4 oC.

Art: Allium cepa
Familie: Amaryllidaceae