Kål


Kål er en stor og grønbladet grøntsag. Kål er normalt rundt og kan blive op til 30 cm i bredden og vejer typisk 2kg-3kg.

Kål kan dyrkes året rundt. Forårsvarianterne plantes om efteråret, og disse er ofte mere kegleformede. Sommervarianterne plantes om foråret og vinterspirende varianter, som kan være både hvide og grønne, plantes om sommeren.  Savoykål har rynkede, mørkegrønne blade og plantes ofte om sommeren, for at blive brugt om vinteren, selvom det også kan plantes og bruges på andre tidspunkter af året.

Der findes også rød - og hvidkål, som for det meste høstes om vinteren og er gode at opbevare. Disse har en mere spændende smag.

Sådan plantes kål

Det er nemt at få kål til at gro, men det fylder meget i ca. 6 måneder, så hvis man har en lille have, er det ikke så praktisk. Kål trives et solrigt sted, hvor der er læ og i velgødet jord, så tilsæt gødning en uge før plantning.

For at opnå det bedste resultat bør du dyrke kål et sted, hvor du tidligere har dyrket ærter eller bønner, fordi de har gavn af det kvælstof, som ærter og bønner har givet jorden. Kål synes også godt om, hvis jorden behandles med kalium og fosfor.

Kålfrøene sås i såbakker eller lignende, som kan stå udenfor eller placeres direkte i jorden. De sås traditionelt i såbede, hvorved de plantes ud, så de ikke tager en masse plads fra starten af, men det er nemmere at så dem der, hvor du gerne vil have dem med det samme. De skal plantes med en afstand på 30-45 cm afhængig af varianten. Du kan læse på frøposen, hvad den korrekte afstand er.  Jorden skal rives som forberedelse, og frøene sås på ca. 1 cm dybde.

For at have forårskål skal der sås sidst på sommeren og plantes ud først på efteråret. For sommervarianterne gælder, at disse skal sås fra først på foråret til først på sommeren og plantes ud sidst på sommeren. Bemærk at de skal beskyttes mod kulde. For vinterkål gælder, at frøene skal sås sidst på foråret, og udplantning skal finde sted sidst på sommeren.

Kålbrok kan gøre, at rødderne bliver deforme og at planten dør, så det er en god idé at tilsætte kalk i plantehullet, da det beskytter. Kållarver kan ødelægge planterne. Et tæt net over planterne kan forhindre, at kållarverne lægger æg og dermed afhjælpe problemet. Larver og æg kan fjernes manuelt. Selve larverne kan også gøre skade, men du kan dække kålene med en fiberdug og forebygge et angreb. 

Du bør fjerne ukrudt rundt om planten og vande godt i tørre perioder, så væksten fortsætter.  

Når du høster, skal du bruge en skarp kniv og skære stilken af så tæt på jorden som muligt.

Art: Brassica oleracea
Familie: Brassicaceae