Fushia


Grundformen på en fuchsiablomst består af fire tilbagestående bægerblade med hængende kronblade og støvdragere. Der findes dog adskillige variationer, fra tynde, yndige lyserøde blomster der ligner små tempelklokker til de mere tykke, farvestrålende blomster i nuancer af skarlagensrød og lilla med kjoler som et balletskørt.

Fuchsia kan anvendes som kantblomster eller i bede. Den kan også bruges som buske, der står alene eller som hæk, som F magellanica, der er ca. 1,2 meter høj. Man kan også bruge dem i kasser, som står ude om sommeren f.eks. den hvide og lilla Bon Accorde, i bede, eller hvis der er tale om de varianter, der har en svag stilk, i hængekurve, hvor den røde og hvide Swingtime er et godt valg. 

Fuchsia er desuden meget populær i krukker i haven.

Sådan plantes Fuchsia

Alle typer af fuchsia trives i velgødet, fugtig jord, delvist i skyggen og et sted, hvor der er læ. De har godt af at blive vandet i tørre perioder og af, at der regelmæssigt tilsættes gødning, som indeholder kalk. Du holder hårdføre fuchsia (havefuchsia) frodige og blomstrende ved at beskære stammerne lige over jorden først på foråret.

Fuchsia, der anvendes i bede, kan stilles i kasser i et drivhus eller et koldt rum med god belysning hen over vinteren. De vandes sparsomt indtil foråret.

Fuchsiaer, der dyrkes ved stiklinger og skud, skal have toppen skåret af for at forhindre, at planten vokser tyndt og pjusket.

Formering af Fuchsia

Tag nye stiklinger af ikke-blomstrende skud om sommeren, hvor disse er let bøjelige. Hold øje med mellus, da de kan være et problem.

ArtFuchsia
Familie: Onagraceae