Ærter


Der findes mange forskellige typer og størrelser af ærteplanter, men de er alle klatrende planter, der støtter sig ved at producere slyngtråd, selvom nogle dværgvarianter vokser uden støtte.

De forskellige sorter deles ind i tidlige, middeltidlige og almindelige. De adskiller sig også ved, at nogle har frø som er rynkede, mens andre har glatte, runde frø. Planterne producerer bælge fulde af frø, og dette er selve ærterne. Næsten alle bælgene er grønne, men der findes også sorter, som er lilla med grønne ærter indeni.

Når bælgene er åbne, kan ærterne fjernes og spises, selvom der findes varianter, hvor hele bælgen er spiselig. Disse typer er sukkerærter, og de høstes, når bælgene stadig er flade, og ærterne indeni ikke er udviklede. 

Takket være de mange ærtesorter kan man høste ærter fra først på sommeren til først på efteråret.

Sådan plantes ærter

Jorden hvor ærterne skal dyrkes bør være næringsrig og fugtig og tilsat meget kompost. De trives i konstant fugt og skal vandes hyppigt i tørre perioder.

Ærter kan dyrkes fra frø og skal sås i smalle render og på omkring 4 cm dybde og 14 cm bredde, hvilket giver plads til tre rækker af frø i hver rende. Eftersom der findes mange forskellige varianter og størrelser, er det en god idé at læse instruktionerne på frøposen, men som standard bør der være en afstand på 30 cm mellem renderne.

Frøene bør ikke sås, når jorden er kold eller våd, da frøene så vil rådne. Sorter med runde frø er som regel mere hårdføre, og de rynkede er mindre hårdføre, men ideelle at så senere på sæsonen. Man kan begynde at så frøene først på foråret, for at høste først på sommeren, senere på foråret for at høste midt på sommeren, og sidst på foråret til starten af sommeren for at høste om efteråret.

Der skal luges mellem rækkerne for at forhindre, at der kommer ukrudt og anvendes en form for jorddækning for at holde jorden fugtig.   

Fugle kan være en stor trussel for de unge ærteplanter, så det er en god idé at sætte et net op, for at holde dem væk. Når planterne er 7-8 cm høje har de behov for støtte. Det kan gøres ved at sætte pinde op på begge sider af randen af ærteplanter og binde dem sammen, så der dannes aflange ”wigwams” (telte). Alternativt og for at det skal se mere naturligt ud, kan man bruge større kviste eller små grene, som bliver tilovers, når man beskær træer i haven, for at skabe støtte til de voksende slyngtråde.   

De små larver/ærteviklere kan findes inde i ærtebælgen og gnave af ærterne uden at det kan ses, inden de høstes. De gør normalt ingen større skade, men nogen gange ødelægger de hver eneste ært i bælgen. Det lader til, at tidligt og sent såede ærter slipper for at blive angrebet. Risikoen kan mindskes for de ærter, der sås midt på sæsonen ved, at der opsættes et tyndt net omkring planterne.

Læs mere om de sygdomme og skadedyr du kan få i dine ærter på vores Plantedoktor

Art: Pisum sativum
Familie: Fabaceae