De mest almindelige skadedyr og sygdomme i potteplanter


Skadedyr eller sygdomme i dine potteplanter? - læs her hvordan du bekæmper dem.

Dette er en lille guide, som hjælper dig med at identificere og kontrollere de mest almindelige skadedyrsangreb og sygdomme på dine stueplanter. Sunde stueplanter bliver ikke så tit angrebet af skadedyr, men hvis det sker, er det vigtigt at handle hurtigt.

De mest almindelige skadedyr

  • Bladlus: Insekter, som lever af plantesaft. De er for det meste grønne, men kan også være orange, grå eller sorte. De angriber plantens sarte dele og svækker den. Læs mere om bladlus her

  • Skjoldlus: Disse insekter har et skjold og ligner små brune plader, der sidder på undersiden af bladene. I mere alvorlige tilfælde kan skjoldlus udskille en klæbrig væske. For at komme af med skjoldlusene fjerner man dem først så meget som muligt med en fugtig klud eller med vatpinde, og derefter behandler man med et middel mod skadelige insekter. Læs mere om skjoldlus her

  • Uldlus: Ligner små totter af vat, der sidder på stilkene og under bladene, men disse hvide skadedyr kan forårsage, at en plante taber sine blade, hvis ikke den behandles. Tør planten af med en fugtig klud for at fjerne så mange uldlus som muligt og sprøjt derefter med middel mod skadelige insekter. Læs mere om uldlus her
      
  • Spindemider: Dette skadedyr lever af plantesaft og ses ofte på stueplanter, der står for varmt og for tørt. Det er muligt at holde dem væk ved regelmæssigt at sprøjte dem med vand. Spindemider er meget små og er derfor svære at få øje på. Et af kendetegnene er, at bladene får masser af små gule pletter, og nogen gange dannes der spindelsvæv mellem bladet og stilken. Sprøjt med et middel mod skadelige insekter. Læs mere om spindemider her
       
  • Væksthussnudebille: Hvis en plante pludselig visner og dør, er det sandsynligvis fordi, den er angrebet af væksthussnudebiller. De kommer med i komposten i form af små cremefarvede larver, som æder absolut alt under jorden, hvilket gør, at planten pludselig kollapser uden nogen synlig årsag. Det vil højst sandsynligt være for sent at behandle planten.

    For at forsøge at forebygge angreb bør du købe dine stueplanter hos en forhandler, som du har tillid til. Inden du køber planten, bør du kontrollere, om der er huller i bladene, som kan være forårsaget af voksne biller.

  • Mellus: Hvis bladene bliver gule og falder af, kan det være tegn på mellusangreb. Kontroller om der sidder klynger af små hvide fluer under bladene. Mellus er meget svære at udrydde. For at forsøge at bekæmpe dem plukkes de blade af, som er mest angrebne og de blade, der er faldet af fjernes. Derefter sprøjtes der med middel mod skadelige insekter. Læs mere om mellus her

Sygdomme i stueplanter: Problemer og løsninger

Når stueplanter bliver angrebet af sygdomme, skyldes det ofte, at de ikke bliver passet ordentligt. Så snart du opdager et problem, fjerner du den del af planten, der er angrebet og sprøjter med et passende bekæmpelsesmiddel, for dermed at slippe af med sygdommen så hurtigt og effektivt som muligt.

  • Meldug: Dette er en svampesygdom, der sætter sig på bladene, og dækker dem med en hvid pulverlignende belægning. Sygdommen forårsages af dårlig udluftning, som derfor bør forbedres for at undgå nye angreb. Fjern alle de blade, der er angrebet og sprøjt med et middel mod skadelige insekter. Læs mere om meldug her

  • Gråskimmel: Dette er en ubehagelig og svampet grålig skimmel, der sætter sig på planter med bløde blade som f.eks. saintpaulia. Årsagen til gråskimmel er, at blomsterne vandes og sprøjtes for meget med vand. Det første man skal gøre er at vande mindre. Hele planten kan blive inficeret, og det kan være nødvendigt at destruere og erstatte den. Den inficerede plante bør ikke smides i komposten, da der er risiko for smitte. For at bekæmpe gråskimmel behandles der med et middel mod skadelige insekter.

  • Bladpletsyge: Som navnet indikerer, så opstår der brune pletter på bladene, og hvis det ikke behandles, breder det sig og dræber bladene. Alle inficerede blade skal fjernes og destrueres. De brune pletter er fugtige, og derfor kan det hjælpe at lade planten tørre ud. Stop med at sprøjte vand på den i en måned eller to og sørg for at jorden kun er en smule fugtig. Sprøjt planten med et middel mod skadelige insekter.

  • Ødem: Ødemer ses som lysebrune korkagtige områder og pletter på undersiden af bladene. Årsagen er for meget vand og for dårligt lys. Fjern alle de blade, der er hårdest angrebet, sæt planten et sted, hvor der er mere lys og reducer vandingen.

  • Sodskimmel: Denne svampesygdom optræder som en sort belægning på bladene, og den kan skade planten ved, at bladene ikke får nok lys. Sodskimmel forårsages af den honningdug, som bladlus og mellus udskiller. Tør overfladen med en fugtig klud og skyl efterfølgende. Behandl med et middel mod skadedyr.

 Læs mere om de problemer, der kan opstå hos dine potteplanter på vores Plantedoktor