Forskellige metoder til ukrudtsbekæmpelse


Der findes en række traditionelle metoder til bekæmpelse af ukrudt. Der i blandt at fjerne det med hånden, med en hakke, ved at anvende kompost eller endda ved at anvende en blæselampe.

Det optimale er at anvende flere forskellige metoder og gøre det på det rette tidspunkt. Det bedste resultat får du, hvis du kombinerer brugen af ukrudtsmidler med traditionelle metoder som at grave og anvende kompost. Ukrudtsmidler er generelt den bedste og mest tidsbesparende måde, hvorpå du kan vinde kampen over ukrudtet     

Der findes fire grundlæggende metoder, og nogle ukrudtsmidler kombinerer flere af dem.

1. Ukrudtsmidler, der virker ved kontakt

Hurtigtvirkende middel der ødelægger alt, det kommer i kontakt med over jorden, hvilket hurtigt giver dig kontrol over ukrudtet. Ukrudtet bliver brunt og udtørrer inden for få dage efter behandlingen. Det er meget velegnet til at bekæmpe etårigt ukrudt.

2. Systemisk virkende ukrudtsmidler

Disse optages af bladene og rødderne, hvorefter det kommer ind i plantesaften og spredes rundt i hele planten. Det dræber ukrudtet helt, herunder rødder, inden for et par uger og er velegnet til både etårigt - og flerårigt ukrudt.

3. Ukrudtsmidler med residual virkning

Disse forbliver aktive i jorden og påvirker ukrudtsfrøenes spireevne. De kan derfor hjælpe med at forebygge, at nyt ukrudt opstår, og det beskytter ofte i flere måneder.

4. Selektive ukrudtsmidler

Disse udrydder kun visse plantetyper og skader ikke de andre. De kan påvirke ukrudt uden at gøre skade på planter, du ønsker at beholde. De er velegnede til ukrudt i græsplæner, hvor de dræber bredbladet ukrudt uden at skade græsset.

Haveejer - kend dit ukrudt!, læs mere her