Mange havejere finder det vanskeligt at komme i gange med at kompostere. Valg af kompostbeholder og forestillingen om, at kompostbunken kommer til at lugte, se grim ud og tiltrække gravere virker afskrækkende. 

Faktum er dog, at kompostering faktisk er meget enkelt. Det er meget nemmere end at anlægge et nyt blomsterbed eller en køkkenhave.

Indkøbsliste til kompostering

Du har allerede meget at det, du skal bruge for at starte en kompostbunke: Blade, visne planter, køkkenaffald og afklippet græs. En plæneklipper med opsamlingspose er god at have, det samme er en komposthakker, så du kan få hakket bladene, inden du kommer dem i komposten. 

Det du sikkert mangler er en beholder, som du kan samle råmaterialet i. Du kan købe en beholder eller selv fremstille en ved hjælp af træstykker, snehegn, beton – eller mursten eller halmballer. Hvad du vælger afhænger af, hvor stor en kompostbunke du gerne vil have og hvor meget tid og penge, du vil bruge på det.

Typer af beholdere

Kompostbeholdere inddeles i to kategorier: tromler eller stationære.

Komposttromle. En komposttromle skaber en færdig omgang kompost pr. påfyldning. Denne tromle er typisk monteret på et stativ og har et håndtag, som du drejer for at rotere tromlen. Din opgave er at indsamle materiale til en hel omgang, fylde tromlen og dreje den hver eller hver anden dag. Denne metode giver små mængder færdig kompost på 5 uger (eller kortere tid), specielt hvis du hakker materialet, inden du smider det i tromlen.

En komposttromle er ideel til haver, der producerer små mængder kompostmateriale. Husk også at have en beholder til opsamling af diverse materialer, mens du venter på, at komposttromlen bliver tom.

Stationær kompostbeholder. En stationær kompostbeholder producerer kompost gradvist, og du tilsætter materiale efterhånden. Komposten bliver klar kontinuerligt, og det materiale du har tilsat først, nedbrydes først.

Stationære kompostbeholdere er ofte designet sådan, at du fylder i dem oppefra, men tager den færdige kompost ud gennem en luge i bunden. Sådanne beholdere skal have luftventiler og et låg, der kan tages af.

Du kan anvende én beholder eller vælge at fylde i flere beholdere en efter en, så den første beholder indeholder færdig kompost, mens du fylder friskt materiale i den anden. Placer flere beholdere side om side, eller spred dem flere steder i haven.

Metoden med at anvende flere beholdere passer godt til store haver og til dem, der dyrker mange forskellige ting i haven (blomster, buske, træer, grøntsager osv.). I løbet af vækstsæsonen kan dette system løbende tage i mod køkkenaffald og forskellige materialer efter beskæring samt ukrudt og afklippet græs. Systemet kan desuden håndtere store mængder efterårsblade.

I klimaer hvor årstiderne er markant forskellige, kan du fylde beholderen om efteråret ved at lægge lag af hakkede blade sammen med grønne materialer (etårige planter, afklippet græs, friske grøntsager, løgplanter, blade osv.) og få færdig kompost midt på-sidst på sommeren. 

Størrelsen på beholderen er det vigtigste

Det vigtigste ved kompostering er beholderens størrelse. Den ideelle størrelse er 90 kvadratcentimeter. En beholder i denne størrelse holder nemt den rette temperatur, der gør, at de organismer som hjælper til med nedbrydningen kan trives og arbejde.