Fordele ved kompost

Der er kun fordele ved kompost.

Frugtbarhed. Kompost tilfører jorden en bred vifte af næringsstoffer, inklusiv enzymer og mineraler, i en form der nemt optages af planternes rødder. Kompost frigiver disse næringsstoffer hen ad vejen, og på denne måde skabes et sikkert gødningsmiddel, som ikke brænder planterne, fordi overdosering ikke finder sted. Du kan aldrig tilføje for meget kompost. Hvis du tilsætter gødning, så hjælper mikroorganismerne i komposten til med, at planterne absorberer næringen.

Jordstruktur. Kompost forbedrer alle jordtyper. Lerrig jord bliver løsere, sandholdig jord holder bedre på fugten, og jord der allerede er god bliver bare endnu bedre. Kompost løsner jorden og forhindrer, at den revner på overfladen, hvilket forbedrer dræningen. Hvorfor er kompost så godt? Det er 100 % organisk, hvilket øger jordens evne til at holde på fugten og forbedrer dens struktur.

Fordele. Kompost øger antallet af nyttige insekter, såsom regnorme, myrer og tusindfod samt antallet af mikroorganismer som f.eks. svampe, alger og nematoder og deres aktivitet i jorden. Det er denne fauna, som nedbryder organisk materiale og forvandler det til næringsstoffer, som nemt kan optages af rødderne. Når der er en sund og aktiv fauna som i kompost, kan organismerne også hjælpe med at bekæmpe sygdomme, der angriber planter.'

Læs mere om hvordan du kommer i gang med kompostering