Tænk bare på fordelene:

  1. Frø sikrer dig den optimale løsning. Havecentre har et specifikt produktsortiment. Hvis den plante du ønsker, ikke er en del af sortimentet, kan du ikke få den. I stedet kan du så dine egne frø, og dermed har du et stort udvalg af urter, grøntsager og blomster at vælge imellem. Du kan vælge dufte og farver, du ellers ikke ville kunne finde.
  2. Det er nemt. Det er en hurtig proces at få frø til at spire og gro, da de er genetisk programmeret til at spire. Derefter bliver det en smule vanskeligere, da de skal passes og plejes nøje, når de begynder at gro.
  3. Du sparer penge. Det er langt billigere at dyrke egne planter fra frø.
  4. Frø afhjælper din længsel efter at komme i haven. Du får forårsfornemmelser af at så dine egne frø, specielt hvis du sår frø, mens det stadig sner udenfor.
  5. Du kan høste tidligere. Hvis du benytter dig af nogle tricks kan du så dine frø tidligere, hvilket betyder, at du kan nyde høsten, mens andre stadig venter på at deres afgrøder modnes.
  6. Undgå køen. Når du dyrker dine egne planter fra frø, kan du undgå forårstrængslen i dit lokale havecenter.

Sådan kommer du i gang

Når du sår, bør du være meget opmærksom på at placere frøene på den rette dybde. Nogle frø har brug for lys for at spire, mens andre kræver total mørke. Følg anvisningerne på frøposerne nøje. Frø spirer, når temperaturen er mellem 18-24° C. Læg frøene et varmt sted eller anvend en varmemåtte.  

Den største udfordring ved at dyrke planter fra frø er at få de små frøplanter til at blive til sunde udplantninger. Frøplanterne kræver megen pleje. De er meget kræsne i forhold til vanding og dør, hvis du glemmer at vande dem bare én dag. Hvis du skal på ferie, bør du få en til at vande dem dagligt.     

Frøplanterne kræver meget lys og kan let blive syge og dø. Når det er ved at være tid til at plante dem udendørs, skal de gøres mere hårdføre og gradvist vendes til at gro udendørs.

Alle detaljerne kan virke overvældende, hvis du aldrig før har dyrket planter fra frø. Den bedste måde, hvorpå du opnår succes er at starte i det små og kun dyrke et par forskellige planter. Når du får mere erfaring, kan du forsøge med flere slags.   

Læs mere om hvordan du får succes med dine frøplanter her

Det bedste tidspunkt

En fejl som mange begår, er at plante frøplanterne ud alt for tidligt. De fleste frøplanter er klar til at blive plantet ud, når de er fire til seks uger gamle. Hvis du planter dem ud for tidligt, ender det med, at de skal stå indendørs i lang tid, hvilket kan give ”ranglede” frøplanter.

For at beregne det bedste tidpunkt for din såning, bør du finde ud af, hvor længe der i gennemsnit er frostvejr i dit område. Den oplysning kan du som regel få af landmænd eller i dit lokale havecenter.

Når du har fundet denne oplysning, skal du læse vejledningen på din frøpose.

  • Der står måske “Begynd at så frø 6-8 uger før den sidste frostdag”. Hvis det er tilfældet kan du regne ud, hvornår du ca. bør så dine frø.
  • Hvis der står på frøposen, at frøene spirer i løbet af 7-9 dage, så læg 5-7 dage oven i.

Læs mere om haveaktiviteter om foråret her