Plænepleje - sådan passer du græsplænen


Græsset har behov for mange næringssstoffer for at opfylde kravet om en flot, tæt og slidstærk plæne.

Plæneklipning - hvor højt og hvor ofte?

Regelmæssig klipning – ca. en gang om ugen – er en af de vigtigste plejeforanstaltninger for enhver plæne. Pricipielt gælder: Klip kun græsplænen, så den bliver en trediedel eller halvdelen af højden inden græsslåningen. Den normale klippehøjde er 3-3,5 cm, og den bør man ikke gå under.
 
For sjælden klipning giver flere stive stængelskud og gør plænen mere åben, hvilket fremmer bestanden af ukrudt.
 
For hyppig klipning gør det umuligt for græsset at genetablere den nødvendige bladmasse, der skal producere energi til dannelsen af nye bladskud. Resultatet bliver en mere åben plæne med et dårligt rodnet, hvilket giver problemer med ukrudt, sygdomme, tørke og slid.
Klippes plænen for kort bruger planten al energi på nye bladskud, og rodnettet vil blive svækket. Dette betyder at plænen ikke er så modstandsdygtig over for sygedomme, tørke og slid. Plænen vil også være mere åben, hvilket gør der muligt for mos, filt og ukrudt kan vandre ind og brede sig på bekostning af græsset.
 

Klippes plænen for højt reduceres dannelsen af sideskud og græsset vil ikke blive tæt. Dette bevirker at der dannes fodspor i græsset, når det betrædes.

Læs mere om, hvor højt du skal klippe dit græs

Plæneklippere - det rigtige snit

Skal plænen have et flot udseende, er det nødvendigt med en plæneklipper med skarpe knive, der sikrer, at græsset får et rent snit. Det rene snit medfører mindre angrebsflade for sygdomme i græsplænen.
 
Den pæneste klipning får man ved at klippe i tørvejr og ved at skifte klipperetning fra gang til gang. Hvis græsset er kort ved klipningen, kan stråene blive liggende på plænen, da det har en vis gødningsværdi. Ellers rives stråene sammen og bruges i kompostbeholderen.

Vanding – bør minimeres!

Til trods for at en græsplæne kan svides totalt af i en tørkeperiode, så bliver plænen normalt grøn, når der kommer nedbør. Vanding af græsplæner bør derfor som hovedregel undgås. Hvis man vil have en grøn plæne hele sommeren bør vanding først påbegyndes ved tydelig vandmangel. Er man først begyndt, er det nødvendigt at fortsætte til tørkeperioden er slut. Små hyppige vandinger medfører øget vandbehov for græsset, og derfor er vanding med 25 mm ad gangen at foretrække.

Vandingen udføres bedst om aftenen, hvor fordampningen er mindst. Etablering af en nysået plæne vha. vanding bør undgås, idet rodnettet derved kun udvikles i de øverste jordlag. I en længerevarende tørkeperiode har græsset dermed ingen modstandskraft, da rodnettet ikke når ned i de dybere jordlag.

Inden vanding bør man dog undersøge, om man bor i et område, hvor man skal have vandingstilladelse til græsplænen, eller der er perioder af sommeren, hvor der er vandingsforbud af haven. 

Læs mere om, hvordan du passer din græsplæne her