Plænekompostering: Den bedste teknik til at håndtere din græsplæne


Plænekompostering er blevet en populær trend, der går ud på, at når du har slået græsset, lader du det afklippede græs blive liggende på plænen, hvor det virker som en slags naturlig gødning, da det indeholder næringsstoffer.

Plænekompostering er blevet en populær trend, der går ud på, at når du har slået græsset, lader du det afklippede græs blive liggende på plænen, hvor det virker som en slags naturlig gødning, da det indeholder næringsstoffer. Det kræver ikke noget specielt udstyr. Du kan anvende en almindelig plæneklipper, f.eks. en elektrisk eller en håndskubber.   

4 grunde til at anvende teknikken

  • Det er tidsbesparende. Teknikken reducerer den tid, du bruger på at vedligeholde din græsplæne med 40 %, fordi du ikke behøver bruge tid på at fjerne det afklippede græs.
  • Det er billigere. Når du lader græsset ligge, behøver du ikke bruge penge på affaldsposer eller at betale for indsamling af haveaffald.
  • Det sparer gødning. Det afklippede græs dækker 25 % af plænens behov for gødning. 50 kg afklippet græs kan producere 1,5 til 2 kg kvælstof, ¼ - ½ kg fosfor og 1,5-2 kg kalium (gødning til græsplæner består primært af disse tre næringsstoffer).
  • Det sparer plads på lossepladsen. I nogle kommuner ender det afklippede græs på lossepladser, men plænekompostering gør, at græsplænerne får deres græs igen.

Sådan genbruger du græs

  • Du kan anvende hvilken som helst plæneklipper. Når du bruger en, der ikke spreder det afklippede græs, kan du fjerne græsopsamleren og sætte et stik i. Mange plæneklippere har udstyr, der kan gøre dem til en ”gødende” plæneklipper. Overvej at købe en kniv, der er konstrueret, så den findeler græsstråene.
  • Klip græsset til en tredjedel af bladets længde ved hver klipning. Det er bedre for græsset, fordi det klippes i mindre stykker, som lettere nedbrydes. Hvis græsset bliver for højt på grund af vejret, eller fordi du er på ferie, kan du klippe det en gang, og siden køre over det afklippede græs endnu engang, så det hakkes i småstykker og spredes.
  • Sørg for at din plæneklipperkniv er skarp. Sløve knive trækker i græsset, hvilket gør, at det bliver brunt i kanterne. Det er en god idé at have en ekstra, skarp kniv på lager, så du kan skifte dem efter behov og ikke forsømmer en klipning.
  • Du bør altid klippe græsset, når det er tørt.
  • Når du skal købe en ny plæneklipper, bør du overveje at købe en med ”mulcherteknik”. Batteridrevne eller elektriske plæneklippere er stærke nok til en have af almindelig størrelse. For at lette opladningen af batteriet er det hensigtsmæssigt at vælge en model, hvor batteriet kan tages ud. Dette er specielt værdifuldt i et koldt klima, hvis du har plæneklipperen opmagasineret i en bygning uden varme, da batteriet ikke kan tåle temperaturer under frysepunktet.

Myter om plænekompostering

Der er to myter om plænekompostering, der ofte går igen: At det forårsager stråtag og at det spreder sygdomme. Begge myter er falske.

  • Stråtag dannes af de dele af græsset, som ikke nedbrydes så let. Dette er f.eks. rødder, stilke og jordstængler. Afklippet græs består af 75-80 procent vand og nedbrydes hurtigt.
  • Spredningen af sygdomme i græsplænen sker, når forholdene er gunstige for dette, og når græsplænen er i dårlig stand. De fleste sygdomme udvikles, når græsplænen ikke er vandet og gødet tilstrækkeligt.
     

Hvornår bør du ikke benytte plænekompostere

Når plænen af en eller anden årsag ikke kan klippes, og græsset dermed bliver meget langt, bør du ikke plænekompostere. I stedet indsamler man det afklippede græs og genbruger det på en af følgende måder:

  • Som kompost.
  • Som dækningsmateriale omkring stauder og grøntsager.
  • Drys det ud på gangstier af jord.
  • Bland det i jorden på områder, hvor det skal plantes nyt.
  • Genbrug ikke græs, når plænen har været behandlet med et ukrudtsmiddel med forebyggende effekt.