Når du tænker på at plante noget nyt i haven, så overvej om blåbær ikke kunne være en mulighed. De er nemme at dyrke og giver et godt afkast, og under blomstringsperioden forskønner blåbærbuskene haven. De hvide, klokkeformede forårsblomster er smukke og tiltrækker opmærksomhed, og om efteråret lyser buskene med smukke gyldne og røde efterårsblade. 

Hvad skal du vide inden, du går i gang

Blåbær kræver meget sur jord for at vokse og give afkast. Jordens pH-værdi bør være mellem 4,0 og 5,5 og helst mellem 4,5 og 4,8.

Noget jord har denne lave pH-værdi, men for det meste skal du selv ændre jordens pH-værdi. Det gør du ved at tilføre tørvemos, bomuldsfrømel, jernsulfat eller svovlsyre, der optages langsomt. Jordens surhedsgrad kan bevares ved at tilføre sur kompost, som f.eks. egeløvskompost, fyrrenåle eller fyrrebark barkflis. 

Blåbær har et overfladisk rodsystem, hvilket gør, at de er ideelle at dyrke i beholdere eller i havens bede. Specielt i områder hvor jorden naturligt er basisk.

Flere tips til succes

Når du har den rette pH-værdi er det ikke svært at holde blåbærbuskene sunde og produktive. De skal stå i veldrænet jord og i fuld sol. Du får en god høst ved at kompostere, holde jorden konstant fugtig og ved at fjerne ukrudt under buskene. Opsæt net for at beskytte bærerne mod fugle. Du kan søge information om beskæring af blåbær på planteskoler eller i havecentre.

Bestøvning: Fra blomst til frugt

Blåbær er selvbestøvende, men du får en bedre høst, hvis du planter mere end én sort, så de kan krydsbestøves. Vælg sorter der blomstrer samtidig. Søg information om hvilke sorter du skal vælge på planteskoler eller i havecentre.

Blåbær FAQ

Hvornår begynder høsten?
Buskene begynder at bære frugt, når de er tre år gamle og giver en fuld høst fra og med det fjerde år. Køb planter der er 2-3 år gamle. Det første år plukker du alle blomsterne af, så busken udvikler et stærkt rodsystem.

Hvor mange bær?
Afkastet varierer afhængig af sorten, men når busken er voksen (8-10 år) bliver afkastet ca. 2 liter pr. busk.

Hvor mange planter?
Plant to buske pr. person for at få et tilstrækkeligt udbytte.

Skal jeg plante i rækker?
Hvis du kun har få planter, får du et bedre udbytte ved at plante dem i grupper eller rækker.

Læs mere om frugter du kan vælge til din have her