Det er en fornøjelse at slentre gennem haven og høste tomater, bønner, agurker og lignende til dagens måltider, og fornøjelsen bliver kun større, når du tilmed får det mest friske, smagfulde og nærende naturen kan skabe. 

Det er ikke meget anderledes fra andet havearbejde at dyrke grøntsager, men der er mindre plads til at lave fejl. Hvis man vil opnå succes med sin køkkenhave, så handler det om at være konsekvent og sikre, at vækstbetingelserne opretholdes under hele sæsonen. Såfremt planterne ikke får tilstrækkeligt med vand og gødning, kan en stor del af høsten nemlig gå til spilde. 

Følg disse 10 trin, som hjælper dig med at få succes med din køkkenhave.

1. Vælg sorter som passer til dit område

Det er ikke alle grøntsager, der trives overalt. Det er muligt at finde sorter, som er mere modstandsdygtige over for de sygdomme, der findes i dit område, eller sorter der giver et bedre udbytte i det klima, du bor i. Du kan få mere viden om hvilke varianter, der er egnet til dyrkning i dit område ved at spørge på den lokale planteskole eller i et havecenter.

2. Plant på det rigtige tidspunkt

Det står normalt på frøposen, hvornår det er tid til at så dem. I nogle regioner er vækstperioderne meget korte, og de skal udnyttes med stor præcision for at opnå en god høst. I andre regioner kan man plante flere gange i løbet af sommeren og dermed få en længere høstperiode. Det er bedst at søge råd på den lokale planteskole eller lignende.

3. Forbered jorden korrekt inden såning

Det er vigtigt at bruge rigeligt med kompost eller gødning. Hvis du ikke bruger kunstgødning, der allerede indeholder kvælstof, så tilføj gødning, der indeholder kvælstof.

4. Så rigtigt

På frøposerne kan du se, hvilken dybde du skal så frøene på og hvor meget afstand, der skal være imellem dem. Hvis grøntsagerne sås for tæt, så får du en dårlig høst. Hvis du planter stiklinger, så sørg for ikke at sætte dem for dybt, da det kan bevirke, at rødderne rådner. Grav et hul der lige præcis er dybt nok til, at toppen på rodknolden er på niveau med jordoverfladen.

5. Vand regelmæssigt

Jorden bør hele tiden holdes fugtig, så planterne ikke udtørrer, men du bør ikke overvande. Vand dybt og lad derefter jorden tørre delvist før, du vander den igen. Uregelmæssig vanding vil reducere afkastet fra de fleste grøntsager og få nogle – som f.eks. agurk og salat – til at smage bittert. For at få det bedste resultat bør du installere et vandingsanlæg med en timer.

6. Gød regelmæssigt

Det gælder for de fleste grøntsager, at det er vigtigt at fastholde en kraftig vækst. De fleste grøntsager bør få gødning, som indeholder kvælstof, mindst hver fjerde til sjette uge. Du bør dog være forsigtig med ikke at gøde dem for meget, da det kan betyde, at nogle grøntsager, som f.eks. tomater, producerer mindre.

7. Kompost

Et lag kompost på ca. 5-8 cm som placeres over rødderne på dine grøntsags planter reducerer ukrudt og hjælper med at forhindre ændringer i jordens fugtighed, hvilket forringer kvaliteten.

8. Fjern ukrudt

Ukrudt konkurrerer med dine grøntsager om vand, næringsstoffer og sollys, og dermed vil det reducere dit udbytte, hvis der er meget ukrudt. Træk ukrudtet op med hånden, og kultiver jorden ofte for at holde ukrudtet på afstand.

9. Høst ofte

Mange former for grøntsager som f.eks. bønner, squash, peberfrugt og agurk holder op med at producere, hvis ikke du høster dem. Høst dem hver anden eller hver tredje dag.

10. Hold styr på skadedyr

Mange insekter holder lige så meget af friske grøntsager, som du gør. Hold altid øje med, om der er skader forårsaget af insekter og beskyt dine planter med et insektmiddel, der er beregnet til behandling af grøntsager.

Økologisk køkkenhave - læs mere her